De første tanker bag cykelstyret

Nu er der gået tre uger, hvor jeg har trillet rundt og besøgt mennesker, der er digitale nybyggere. På ukendt grund klemmer de på med mail, oprettelse af mapper og måske også Dropbox eller LinkedIn.

Deres opmærksomhed er ikke klamret til en smartphone, og hvis noget bimler og bamler, er det ligeså tit stueuret, som det er mobilen. Eller fastnettelefonen som langt de fleste oplyser mig nummeret på. Når de deler noget, så er det ikke links, men ugeblade eller artikler der sirligt bliver klippet ud og lagt til side.

På kaffebordet er der ingen kartoner, men kander med fløde. Eller mælk. Det er normalt at gøre sig umage, både med sig selv og i omgangen med andre. En aftale er en aftale, og jeg bliver mødt med så megen anstændighed, at jeg næsten bliver pinlig berørt.

I dag blev jeg ringet op af en dame, der havde hørt om mig via sin veninde. Hun havde nemlig sendt hende en artikel - med posten!

      (Modtageren, Ann, havde egentlig kasseret brevet, men reddede det fra papirkurven så jeg fik det at se.)

 

(Modtageren, Ann, havde egentlig kasseret brevet, men reddede det fra papirkurven så jeg fik det at se.)


Du kan også følge 'din.e.hjaelp' på Instagram,

 

FullSizeRender (1).jpg

og vil du se flere billeder som skrivemaskinen øverst så kig forbi Colourbox.dk