Fjernbetjeningen er nær

Det er i grunden en rigtig god idé, og nu er det også en mulighed her: At jeg kan kigge med på din computerskærm, uden at være fysisk til stede, og vi alligevel kan løse opgaver sammen.

   Sådan vil din del af programmet se ud. Bare med andre tal og en anden kode, som her er streget over.


Sådan vil din del af programmet se ud. Bare med andre tal og en anden kode, som her er streget over.

Det virker ved, at vi begge to har samme program. Via dette program bliver vi forbundet på internettet, så jeg også kan bevæge din mus på din computer. Hjemme hos dig har din computer et ni-cifret ID-nummer, der fungerer som et telefonnummer.

Vi aftaler et tidspunkt, hvor jeg 'ringer' din computer op. Du skal så 'besvare' mit opkald ved at oplyse mig en engangskode på fire cifre. (Det gør du verbalt over den almindelige telefon, hvor vi hele tiden har hinanden i røret.)

Programmet viser dig, hvilke tal, der er koden. Det er først, når du oplyser koden, at du 'besvarer mit opkald' og dermed godkender forbindelsen til din maskine. Med andre ord kan andre godt have 'nummeret' til din computer, men uden koden er der ingen adgang.

Er din computer blevet langsom, eller der er noget, du ikke helt forstår? Så lad os kigge på det sammen. Ring til mig på 30 28 84 74 så vi kan aftale et tidspunkt. Bagefter skal du klikke her for at hente programmet, som jeg kan 'ringe' dig op på. 

Måske er fjernsupporten alligevel nær :-)

Taksten er 250 kr. inkl. moms for hver påbegyndt halve time.