I det gode selskab

Jeg blev rigtig glad, da direktøren for Ensomme Gamles Værn spurgte, om jeg ville være med i deres repræsentantskab.

 Christine E. Swane er direktør i Ensomme Gamles Værn, og hun er desuden kultursociolog, ph.d. 

Christine E. Swane er direktør i Ensomme Gamles Værn, og hun er desuden kultursociolog, ph.d. 

EGV er en fond, der støtter forskning og initiativer, der gør seniorlivet mere socialt og helst også lidt sjovere. To psykologer er f.eks. i gang med et fremragende projekt, hvor ældre mødes i grupper og fortæller og deler historier fra deres liv. 

Repræsentantskabet samles to gange årligt, og for ganske nylig blev jeg valgt ind. Det er jeg stolt over, og jeg glæder mig til at være med til mit første møde, der kommer her til efteråret.

Her er teksten, jeg blev valgt ind på:

Jeg er heldig. Jeg har mange gode mennesker i mit liv, og de betyder alverden for mig. Forestillingen om hvordan et liv må være uden f.eks. at have nogen at være fortrolig med, grine med og føle sig som en del af flokken med, gjorde mig i 2003 til frivillig i Ungdommens Røde Kors og deres arbejde med ensomme unge.

Senere som uddannet journalist skrev jeg også om ensomhed. Hvad sker der med mennesker, når vi som samfund straffer kriminelle med tvunget ensomhed og isolation i fængsler? Samtidig opsøger f.eks. buddhistiske munke frivilligt afsondrethed og tavshed for lettere at opnå Nirvana, og det at trække sig tilbage fra andres selskab bliver et værktøj til emancipation. Alle oplever og kender til følelsen af ensomhed, der er universel. Men bliver den følelse til en tilstand og kronisk, bliver den også fatal og dødelig. Derfor prøver jeg at lytte, se og spørge. Være nærværende og dele ud af min egen opmærksomhed, hvor jeg måtte komme frem.

I dag er jeg 43 år og selvstændig. I mit firma har jeg siden 1. november 2014 hjulpet ældre med bl.a. NemID og netbank. Mange af dem jeg møder, har et meget lille netværk, og jeg opdagede, at flere skulle sidde alene juleaften. Derfor lovede jeg mig selv, at jeg ville invitere dem allesammen til juleaften året efter i 2015. På egen hånd stablede jeg frivilligt FRIJUL 2015 på benene, hvor vi endte med at være 50 gæster omkring juleanden på en restaurant i Vanløse. Min kæreste, svigerfar og gamle venner bakkede mig op, hjalp til på aftenen og festede med. Juleaften 2015 mødte jeg en masse nye venner.

Jeg er heldig.

Marianne Vestergaard Nielsen, april 2016