Nej tak til det digitale kryds

For en times tid siden ringede klokkerne på 50 valgsteder i Københavns Kommune, og valget til Folketinget blev erklæret for åbent.

Det er en ganske særlig dag.

Sidste gang vi skulle stemme, og jeg stod i køen, hvor forældre havde børn ved hånden, så de også kunne se, at afstemninger er andet og mere end X-factor, blev jeg glad. En konkret lektion i ægte demokrati blandet med en dunst af gymnastiksal og lyden af en blyant, der sætter to streger i skjul bag et klæde.

  Mit valgsted er min bonus-søns skole, og jeg håber, han som voksen også får mulighed for at stemme med papir og blyant.

Mit valgsted er min bonus-søns skole, og jeg håber, han som voksen også får mulighed for at stemme med papir og blyant.

På en måde var det rart at se, at proceduren med at opgive cpr.nr. og få udleveret stemmesedler gik som smurt, så køen forsvandt hurtigt. Næsten for hurtigt fordi denne enkle og dog vigtige borgerpligt gør mig højtidelig stemt. At vi har ret til at sætte det kryds, som andre sætter deres liv på spil for at få, forpligter og gør mig stolt.

Derfor er det er en ganske særlig festdag. Og derfor ville jeg være ked af, hvis afstemninger fremover skulle ske foran computeren. I går skrev Politiken, at 77 pct. af 18.000 vælgere i Region Hovedstaden ville være klar til afgive deres stemme digitalt. 

Hvor ville det være et tab. Ritualet, højtideligheden og følelsen af at vi alle hænger sammen med hinanden, også dér i køen i gymnastiksalen, forsvinder fuldkommen, hvis det at sætte sit kryds bliver virtuelt og abstrakt. Noget, du gør alene foran skærmen, i al hast mellem et møde ude i byen og den sidste bid af din frokost.

Nyd festdagen. Smil til de andre på valgstedet. Sæt krydset på det rigtige sted i virkeligheden - ikke virtuelt.