Hurra for nyhedsbrevet

Det var nyhedsbrev nummer 12, jeg sendte ud tidligere i februar, og det er altid sådan en fornøjelse at dele billeder fra årets gang gennem haven, lidt elektronik-nyt og brevkassen.

Efter hver rundsending får jeg altid nogle meget søde hilsner tilbage, hvor jeg lige får en status fra nær og fjern. Måske et spørgsmål til brevkassen, eller også lidt billeder fra andres haver eller også en video, som den Henning har sendt og givet mig lov til at dele her på bloggen.

Jeg vidste slet ikke, han spillede harmonika, men se selv ved at klikke på billedet her til højre.

Det er virkelig sådan en glæde, når den månedlige mail betyder, at modtageren får lyst til også at dele.

Det er ikke fordi, der er så mange på mailinglisten, men dem der er, er de helt rigtige. Normalt er der omkring 15-18 pct. af modtagerne, der åbner sådan et nyhedsbrev, mens der hos mine e-venner er omkring 70 pct., der åbner mailen. Det er vildt flot.

Når det næste nyhedsbrev kommer rundt om et par uger, så har Din e-hjælp sendt ud i et år. Tillykke med den første fødselsdag og hurra for alle der læser med :-)

Hvis du endnu ikke er på mailinglisten, kan du komme det ved at klikke her.