Telefonsluser fra helvede

'Post Danmark' står der lidt forvasket på hendes t-shirt, og fra den anden side af den høje skranke forklarer hun mig, hvordan pakkeforsendelser foregår til USA. Måske er det fordi, jeg ikke står på et 'rigtigt' posthus, men ved sådan en bås i Føtex, hvor det er tilfældige kioskmedarbejdere, der både vide, hvad der er i Kaj-kager, sælge blå King's og finde de korrekte pakkesedler for Post Danmark. Eller måske er det fordi hun virker ung og ikke så erfaren. I hvert fald er jeg i tvivl, om jeg har fået ordentlig besked, og derfor vil jeg lige dobbelttjekke ved at ringe til Post Danmark.

 'Du har nu følgende valgmuligheder.... - afslut med #' Retfærdigvis skal siges, at dette opkald ikke er til Post Danmark.

'Du har nu følgende valgmuligheder.... - afslut med #' Retfærdigvis skal siges, at dette opkald ikke er til Post Danmark.

Efter at have ringet op til hovednummeret, bliver jeg bedt om at vente venligst. Det gør jeg naturligvis. Og jeg tænker på alle de gange, jeg har lagt øre til ventemusik rundt omkring, tastet oplysninger ind og 'afsluttet med #', og hvor jeg så alligevel bliver bedt om at gentage dem, når jeg er igennem. Jeg hører også tit en mekanisk stemme sige, at jeg kan 'læse mere på vores hjemmeside...', men helt ærligt - hvis jeg kunne løse det på hjemmesiden, havde jeg nok gjort det fremfor at bruge min tid i røret.

Det værste er, hvis jeg endelig er kommet igennem, og personen vil stille mig om til en anden. Så skynder jeg mig altid at råbe 'stop'. Det er helt utroligt, så vanskeligt det er blevet at få kontakt til et levende mennske. Det er virkelig blevet gjort besværligt, hvis man som kunde ønsker en dialog og ikke bare et link til FAQ på en hjemmeside eller 'tast-selv' på telefonen.

Jeg synes, vi er i farezonen for at miste kontakten med andre mennesker. Og uden kontakt forsvinder respekten også. Jo mere digitalisering, jo mere abstrakt og jo mindre øjenkontakt.

Det er muligt bundlinjen vinder, men jeg synes, alle vi andre ser ud til at tabe.